OM KATJA
I 2017 færdiggjorde jeg en bachelor i pædagogik, med speciale i udsatte unge og voksne. Jeg skrev min bachelor om unge hjemløse og valgte at gå i dybden med baggrunden for det stigende antal unge hjemløse vi har i Danmark. Jeg blev overrasket over hvor mange unge der ender på gaden, og at mange af dem kommer fra veluddannede hjem.
At være hjemløs er meget ensomt og desperat, og følelsen er den samme ligegyldig hvilken baggrund man kommer fra. Jeg endte selv på gaden i en periode og følelsen af at være helt alene, er som en flugt fra et rovdyr.
Dette inspirerede mig til at skrive bogen Et Sted Kaldet Frihed.
Jeg er født i 1966 kun to år før ungdomsoprøret i 68’ hvor verden fik sat stolen for døren og der blev gjort op med borgerlige normer og kønsrollemønstre.
Bogen er inspireret af tiden efter ungdomsoprøret, og en opvækst i 70’erne med hippier og kollektiv, ensomhed og traumatiske oplevelser der kom til at forme mit og min søsters liv.
“Katja skriver lettilgængeligt med en syrlig sarkasme der er krydret med humor og romantik. Hun tegner et billede af en tid der kommer til livs med stemninger og farver i et lys der både varmer i solens skær, såvel som skræmmer i det grå og kolde med bizarre handlinger….”